Frivillighed, forpligtelse og fællesskab

For nogle mennesker er det altafgørende ikke at være forpligtet på noget. Det er rart bare at kunne sende sit barn hen i en institution eller på en skole og vide med sig selv, at ingen regner med, at man på et tidspunkt giver et nap med. Man har rigeligt at gøre med sit eget hus og hjem og ikke mindst arbejde, som tager så rigeligt af sin tid. Det er fuldt ud forståeligt og aldeles i orden holdning at have. Og så er der de mennesker, som gerne vil være med lidt over det hele, og som egentlig ser det som en stor familie og vikletsammenhed. “Når vi nu alligevel er oppe i hallen hele weekenden, så kan vi ligeså godt lige stikke over på skolen et par timer til arbejdsdag, og vi er jo sammen med ungerne imens, og de render jo også bare alligevel rundt og leger med de børn, der også er der, og nå ja så når vi nok græsset derhjemme en aften i næste uge engang.”

De sidste forældre er vi heldige at have i vort hus! TAK for jer. Jer, der lige smider en pose pølsehorn bag i bilen på vej op med sovepose og liggeunderlag til poden. Jer, der lige køber ti agurker, for det betyder da ikke alverden. Jer, der lige skriver på sedlen, at I egentlig ikke rigtigt har tid til selv at bage, men at vi bare skal skrive, hvad der mangler, for så køber I gerne det sidste ind til os. Jer, der skriver “undskyld, at jeg bare kommer med agurker”, når det så bare ender med at være det største hit, og vi har lyst til at råbe ud over stepperne, at I ALDRIG skal sige undskyld for “bare” at gøre lidt. I gør noget! I støtter op. I bakker op. I hjælper. I opmuntrer. Jer, der bare lige bliver efter badminton i hallen mandag aften, fordi I da snildt lige kan smide en scene op til 350 friskoleelever fra kommunens syv friskoler samt knap 400 stole til publikum.

Den frivillighed, som er uvurderlig opbakning og støtte, den udspringer af at have forpligtet sig til dette friskoleliv og dette uvurderlige fællesskab, som jeres barn er en del af til dagligt, og som I som friskolefamilier er en del af til dagligt uden at mærke det helt så meget, som jeres pode gør det, men I er en stor og betydningsfuld del af dette forpligtende fællesskab. Egentlig er det et lidt fortærsket udtryk – forpligtende fællesskab. Hvilket fællesskab er ikke på hver sin måde forpligtende? Nå, men i hvert fald: Tusind tak for alle jeres bidrag i store og små begivenheder. Om det er Friskolernes Kordag i Skalleruphallen med deltagelse af henved 700 mennesker i alt med publikum, eller om det er overnatning på friskolen efter tur til Nørre Lyngby og Løkken, hvor vi kommer hjem med sultne børn og kan fodre af med alle mulige lækkerier fra frugttræer og andet, eller om det er forældrearbejdsdage, hvor vi kan få luget ukrudt, malet vægge, vasket vinduer og gjort hovedrent, gravet med rendegraver, savet med motorsav eller klippet hæk og kørt traktor. Alt batter, alt bliver værdsat, alt har en værdi i det fællesskab, vi alle er en del af på Friskolen Skallerup. TAK for deltagelse i dét.