Læreplaner
Siden 1. august 2004 har det været et krav til alle dagtilbud, at der skal udarbejdes en pædagogisk læreplan for at øge fokus på dagtilbuddets kvalitetsudvikling.
Denne pædagogiske læreplan skal sikre, at der arbejdes med læring på en systematisk, synlig og kvalificeret måde med fokus på barnets potentialer og kompetencer, så barnet rustes til at begå sig videre i livet.
Det er et krav, at læreplanen forholder sig til disse seks hovedtemaer:
Udover læreplanstemaerne arbejder vi i SøLøVen også ud fra Friskolen Skallerups fælles værdigrundlag, som består af disse fire punkter:
Når eleverne forlader Friskolen Skallerup, er det vores mål, at:
– de er bevidste om, at verden og livet er fantastisk og langt større end dem selv
– de trygge rammer, Friskolen Skallerup har været, forvandler sig til forudsætningen for deres selvstændige og selvtillidsfulde ageren på egen hånd i nye relationer
– de er blevet vejledt og opdraget således, at de vil blive værdsat og bemærket i mødet med andre mennesker
– de vil opleve, at den viden og de kompetencer, de har opnået på Friskolen Skallerup, er brugbare og væsentlige for deres videre dannelse og uddannelse
Vedtaget af friskolens bestyrelse 28. august 2014.
I SøLøVen udfordres alle børn, så de bliver så dygtige som muligt. Vi understøtter, at børnene får styrket deres læringsforudsætninger og potentiale. De skal trives og udvikle sig til livsduelige mennesker, der vil opleve, at den viden og de kompetencer, de har opnået i SøLøVen, er brugbare og væsentlige for deres videre dannelse og uddannelse.
Børns personlige kompetencer udvikles bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende.
Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige for børns dannelse. Børn skal udfolde sig og afprøve deres potentiale og anerkendes herfor, hvorved selvværdet styrkes.
Børn skal opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, mens de også skal lære at se og agere i samspillet med andre og takle de konflikter, der kan opstå.
I SøLøVen bliver vi derfor et vigtigt væksthus for barnets personlige udvikling. Vi bliver et væksthus, hvor ro, omsorg, tryghed og genkendelighed er vigtige grundelementer i hverdagen.
De trygge rammer er en af forudsætningerne for barnets senere selvstændige og selvtillidsfulde ageren på egen hånd og i nye relationer.
Barnet udfordres i deres Nuzo (nærmeste udviklingszone), så det får positive oplevelser og små sejre i hverdagen, hvorved barnet oplever, at livet lykkes.
• At barnet udfolder sig som en selvstændig og stærk person med et godt selvværd og selvtillid
• At barnet bliver selvhjulpent i forhold til alder og udvikling
• At barnet oplever sig som en værdifuld deltager i fællesskabet
• Vi møder barnet med en anerkendende grundholdning, hvilket vil sige, at barnet mødes med ligeværd og respekt
• Det enkelte barn bliver hørt, set, forstået og respekteret med den personlighed, barnet udviser
• Vi vil motivere og støtte barnets evne til at tage initiativ og have mod på nye udfordringer
• Vi vil som voksne være nærværende overfor det enkelte barn som enkeltindivid og som en del af et fællesskab
• Vi vil som voksne være tydelige, autentiske rollemodeller, hvor tale og kropssprog stemmer overens
• Vi vil som voksne møde barnet med en empatisk evne og vilje til at se deres perspektiv og de bagvedliggende årsager til barnets reaktioner og handlinger
• Vi har planlagte aktiviteter, men vægter ligeledes spontaniteten i hverdagen, der gør det muligt at følge barnets spor. Barnets leg og interesser bliver i høj grad udgangspunktet for læringsmiljøet
• Vi giver os tid til, at barnet kan øve sin selvhjulpenhed ved f.eks. at tage tøj af og på, dække bord, rydde op, spise selv – alt efter barnets udviklingsniveau. Vi øver og støtter barnet ved toiletbesøg og håndvask
• Vi opfordrer til, at barnet gør sig umage, og vi roser barnet, når noget lykkes, og opmuntrer til at prøve igen, når noget er en udfordring
• Whiteboardtavler i børnenes garderober – her skrives dagens aktiviteter og fokusområder
• Facebook-opslag – her dokumenterer vi gennem billeder og tekst hverdagens aktiviteter og fokusområder
• Ved projekter/temaer ophænges plancher, foto, læreplanstekst og evt. udstilling af børnenes processer/produkter
• Billeder/collage i børnenes mapper
• Forældresamtaler – her følges op på det enkelte barns udvikling igennem barnets handleplan, hvor alle læreplanstemaer er dækket ind
• Den pædagogiske praksis og de konkrete aktiviteter evalueres løbende på stue- og personalemøder
• Målene i den samlede læreplan evalueres én gang årligt (september/oktober) på henholdsvis personalemøde, bestyrelsesmøde og forældrerådsmøde
Barnet tilegner sig og udvikler sine sociale færdigheder i fællesskaber, socialt samspil og i leg med andre børn og voksne.
Det er vigtigt, at børn støttes i at udvikle konstruktive og nære relationer og venskaber. De sociale fællesskaber og dialogen giver børn erfaringer i at løse konflikter og i demokratiske processer.
Sociale kompetencer bliver nøglen til fællesskabet, og det sociale fællesskab er vigtigt for at udvikle egen identitet. Børnene bliver dannede, så de bliver værdsat i mødet med andre mennesker og kvalificerer sig til det videre liv.
I SøLøVen anses legen som en vigtig grundsten i barnets hverdag, idet legen er en forudsætning for at lære. Legen har stor betydning for udvikling af såvel de følelsesmæssige som de sociale kompetencer, idet børnene i legen skaber historier sammen og håndterer forskelligheder og uenigheder. Dette gælder både i den frie leg og i den målrettede organiserede legeproces, som bygges op på legens princip om lyst og motivation, så barnet ser en mening med aktiviteten.
I SøLøVen tager vi afstand fra mobning og drillerier, og for at forebygge dette har vi valgt at bruge Mary Fonden og Red Barnets materiale ”Fri for Mobberi”.
• At barnet lærer at skabe kontakt og lege med andre
• At barnet lærer at vise omsorg, tolerance, respekt og mod
• At barnet udvikler empati og kan opfatte andres behov og følelser
• Vi arbejder i børnehaven ud fra materialet ”Fri for mobberi” fra Red Barnet og Mary Fonden
• Vi hjælper og opmuntrer børnene til at vise omsorg, tolerance, respekt og mod
• Børnene gøres bevidste om, hvad en god ven er
• Børnene gøres bevidste om, at der er forskel på at drille for sjov og for alvor
• Vi opfordrer børnene til hjælpsomhed i hverdagssituationer
• Vi vil prioritere tiden, så de voksne har mest mulig tid til at være intenst til stede i og en del af små børnegrupper
• Vi skaber plads til fri leg og bevidst tilrettelagte legeprocesser
• De voksne er tydelige, autentiske rollemodeller
• Personalet skal have en grundforståelse for principperne i ICDP (udvikling af relationskompetence ved hjælp af 8 samspilstemaer)
• Vi giver tid og rum til leg. Vi lader også børnene lege i fred og afbryder ikke legen unødvendigt
• De voksne fungerer i hverdagen som guider, når børnene leger. Det foregår både på sidelinjen som observatører, men også som deltagere
• Vi vil hjælpe børnene med at sætte ord på egne og andres følelser
• I børnenes samspil sætter vi ord på intentionen og handlingen samt henleder børnenes opmærksomhed på hinandens følelser og behov
• Børnehaven holder bamsemøder, hvor vi bruger ”Fri for mobberi”-plancher, -samtaletavler, -sange mm
• Vi roser og viser anerkendelse, når barnet viser omsorg, tolerance, respekt og mod
• Vi lærer børnene sociale spilleregler såsom at vente på tur, at stå i kø, at dele, at lytte, at svare, at sige goddag og farvel samt at have bordskik. I planlagte aktiviteter træner vi også disse kompetencer
• Vi lærer børnene at føle glæde ved aktiviteter, som er nødvendige for barnets udvikling, og som de ikke nødvendigvis vælger selv
• Whiteboardtavler i børnenes garderober – her skrives dagens aktiviteter og fokusområder
• Facebook-opslag – her dokumenterer vi gennem billeder og tekst hverdagens aktiviteter og fokusområder
• Ved projekter/temaer ophænges plancher, foto, læreplanstekst og evt. udstilling af børnenes læreprocesser og produkter
• Billeder/collage i børnenes mapper
• Forældresamtaler – her følges op på det enkelte barns udvikling igennem barnets handleplan, hvor alle læreplanstemaer er dækket ind
• I børnehaven udarbejdes et sociogram over alle 4-årige børn med fokus på relation. Det sker via iagttagelser, børneinterviews og barnets handleplan
• Den pædagogiske praksis og konkrete aktiviteter evalueres løbende på stue- og personalemøder
• Målene i den samlede læreplan evalueres én gang årligt (september/oktober) på henholdsvis personalemøde, bestyrelsesmøde og forældrerådsmøde
Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere. Igennem sproget udtrykker barnet følelser, tanker, meninger og behov. Der er forskellige sprog som talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog.
Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd, og her har børn brug for at møde voksne, der fortæller, sætter ord på og lytter til dem med forståelse og anerkendelse. Det er vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i hverdagen. Når børnene mestrer at indgå i dialog, bliver de klogere på sig selv, på andre og på verden. Sproglige færdigheder er altså en indgangsdør til verden og dermed en mulighed for at høste viden og erfaringer.
• At barnet udvikler sit sprog og tilegner sig et passende ordforråd og udtale i forhold til alder og udvikling
• At barnet kender SøLøVens normer omkring sprogbrug
• At børnene lærer at bruge sproget til at udtrykke egne og forstå andres følelser
• At børnene lærer at anvende sproget som redskab i konfliktløsning
• At give børnene begyndende kendskab til skriftsproget
• At børnene udvikler nysgerrighed og interesse for tegn, symboler, bogstaver og tal
• At børnene kan og tør ytre sig i små og store grupper
• Vi sikrer, at børnene får mange oplevelser i og uden for institutionen
• Vi prioriterer tid og nærvær til at lytte, svare og samtale
• Vi er tydelige i vores kommunikation med barnet og er gode rollemodeller. Vi bruger f.eks. ikke bandeord
• Vi støtter barnet i leg, tale og hjælper dem med at sætte ord på handlinger, problemer og følelser
• Vi bruger sprogpakkens understøttende sprogstrategier
• Vi anvender ICDP
• Vi sprogscreener ved behov
• PPR kontaktes ved behov
• Vi arbejder med rim og remser, sanglege og højtlæsning
• Vi anvender dialogisk læsning, når vi læser sammen med børnene
• Vi leger nye og gamle sanglege
• Vi har fokus på bogstaver og tal, og vi opfordrer børnene til at skrive deres navn og sætte ord på det, de tegner
• Forældresamarbejde – tal med dit barn om det, det har oplevet (evt. ud fra SøLøVens Facebook-billeder)
• Vi har samlingsstunder med børnene, hvor vi synger og samtaler
• Vi bruger iPads til samtale med børnene om interesseområder
• Vi bruger barnets mappe til refleksion og samtale med barnet
• Vi brobygger – i mødet med de større børn udvides sprogforståelsen og sprogtilegnelsen
• Whiteboardtavler i børnenes garderober – her skrives dagens aktiviteter og fokusområder
• Facebook-opslag – her dokumenterer vi gennem billeder og tekst hverdagens aktiviteter og fokusområder
• Ved projekter/temaer ophænges plancher, foto, læreplanstekst evt. udstilling af børnenes produkter
• Billeder/collage i børnenes mapper
• Ved opstart i børnehave laves en Bo Ege-test
• Forældresamtaler – her følges op på det enkelte barns udvikling igennem barnets handleplan, hvor alle læreplanstemaer er dækket ind
• Den pædagogiske praksis og konkrete aktiviteter evalueres løbende på stue- og personalemøder
• Målene i den samlede læreplan evalueres én gang årligt (september/oktober) på henholdsvis personalemøde, bestyrelsesmøde og forældrerådsmøde
Krop og bevægelse dækker over læring om og udvikling af kropsbevidsthed, sanser, sundhed samt fin- og grovmotoriske færdigheder. Læreplanstemaet handler også om glæde ved, accept af og forståelse for egen krop samt oplevelsen af at glæde sig over at være i bevægelse.
Vi vil derfor styrke børnenes fysiske sundhed, ernæring, hygiejne og bevægelse. Det er gennem brug af alle sanser, børnene tilegner sig viden om den fysiske, kulturelle og sociale omverden.
Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden, og at føle livet lykkes. Vi vil styrke de motoriske færdigheder, muskelstyrke, udholdenhed og bevægelighed, hvilket i øvrigt også styrker børns forudsætning for at udvikle sig f.eks. til selvhjulpenhed og dermed også selvstændighed.
Vi vil fremme børns lyst til bevægelse og sundhed gennem en bevidst tilrettelagt pædagogisk praksis, både hvad angår aktivitet, læringsmiljø, holdninger og adfærd.
• At børnene oplever glæde ved at eksperimentere med og bruge kroppen både finmotorisk og grovmotorisk
• At børnene tilegner sig og udforsker omverdenen gennem alle sanser
• At give børnene viden om deres egen krop og sundhed
• Vi skaber motoriske rum og læringsmiljøer ude og inde
• De voksne viser begejstring for fysiske aktiviteter
• Børnene har adgang til finmotoriske redskaber
• Vi vil støtte børnene i at få forståelse for egen krop og kropsbevidsthed samt sætte ord på de forskellige kropsdele
• Vi er bevidste om ikke at hjælpe børnene, når de godt kan selv
• Daglige aktiviteter, planlagte og impulsive, hvor børnene har mulighed for at udvikle deres fin- og grovmotorik og deres styrke, koordination og balance
• Vi bruger vores store naturlegeplads, hvor børnene cykler, løber, kravler, gynger og klatrer, og boldbanen til løb og leg. På motions- og oplevelsesstien Synergivejen rundt om skolen og hallen bruger vi desuden vores sanser; Vi ser på forskellige træer og smådyr, dufter til blomster, smager på bær, lytter til fugle, og så vi mærker vind og vejr
• Indenfor trænes grovmotorikken i hallen, i puderummet, på motorikbaner og på Bobbles
• Vi præger børnenes finmotoriske udvikling ved at fordybe os i perler, puslespil, tegninger mm.
• Vi laver frugtfad hver dag og dækker bord, hvor børnene i børnehaven bliver inddraget aktivt
• Vi øver børnene i at blive selvhjulpne
• Whiteboardtavler i børnenes garderober – her skrives dagens aktiviteter og fokusområder
• Facebook-opslag – her dokumenterer vi gennem billeder og tekst hverdagens aktiviteter og fokusområder
• Ved projekter/temaer ophænges plancher, foto, læreplanstekst evt. udstilling af børnenes produkter
• Billeder/collage i børnenes mapper
• Forældresamtaler – her følges op på det enkelte barns udvikling igennem barnets handleplan, hvor alle læreplanstemaer er dækket ind
• Den pædagogiske praksis og konkrete aktiviteter evalueres løbende på stue- og personalemøder
• Målene i den samlede læreplan evalueres én gang årligt (september/oktober) på henholdsvis personalemøde, bestyrelsesmøde og forældrerådsmøde
Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling, idet naturen udfordrer krop og følelser.
Udelivet styrker børns nysgerrighed for naturen og dens hemmeligheder, som bl.a. gerne skulle være medvirkende til at grundlægge et ansvar for miljøet.
Børnene skal have mulighed for at sanse, opleve, forstå og være i naturen på alle årstider.
I naturen hentes førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer.
En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Børnene får udsyn til den store verden og indsigt i, hvordan ting fungerer.
I SøLøVen vil børn og medlevende voksne sammen bruge naturen som et eksperimentarium og legerum og hente masser af viden om natur og naturfænomener.
• Børnene bevarer deres naturvidenskabelige nysgerrighed og glæde ved at færdes i naturen
• Børnene får igennem mange forskellige oplevelser kendskab til natur og naturfænomener og lærer at udvise respekt og tage ansvar for naturen
• Børnene erfarer naturen med alle sanser og oplever den som kilde til viden og rum for leg, fantasi, oplevelse og udfordring
• Vi udforsker naturen i fællesskab. De voksne er aktive og viser glæde, interesse og ansvarlighed for natur og miljø i hverdagen
• De voksne er entusiastiske, nysgerrige på barnets tanker og følger barnets spor
• Vi vil udnytte, at vi ligger midt i et meget afvekslende naturområde og tage på ture i nærområdet til f.eks. skov og strand
• Vi vil give børnene mulighed for at sanse, føle, bygge, skabe, udforske og bearbejde det, de oplever i naturen
• Vi er så vidt muligt ude hver dag i alt slags vejr. Vi taler om de forskellige typer vejr og forskelle på årstiderne
• Vi går ture i vores nærområde, hvor vi ser og snakker om landbrugsredskaber, vindmøller, skov, mark, dyr etc.
• Vi sørger for, at børnene får sansemæssige oplevelser. På vores legeplads kan børnene få fingrene i jorden, lege med vand, klatre i træer, gemme sig i det høje græs eller imellem træerne
• Vi sanseoplever på oplevelsesstien Synergivejen, hvor vi finder forskellige træer, buske, bær og fugle
• Vi tager med vores bus til strand, skov, plantage mm.
• Vi samler og bruger naturmaterialer til kreative aktiviteter
• Vi giver børnene gode vaner i forhold til natur og miljø, sparer på ressourcerne (vand, sæbe, papir). Vi gør børn bevidste om, hvad der hører til i naturen og samler f.eks. skrald op, der ligger på legepladsen
• Vi bruger opslagsbøger og internettet til at søge viden sammen med børnene
• Whiteboardtavler i børnenes garderober – her skrives dagens aktiviteter og fokusområder
• Facebook-opslag – her dokumenterer vi gennem billeder og tekst hverdagens aktiviteter og fokusområder
• Ved projekter/temaer ophænges plancher, foto, læreplanstekst og evt. udstilling af børnenes produkter
• Billeder/collage i børnenes mapper
• Forældresamtaler – her følges op på det enkelte barns udvikling igennem barnets handleplan, hvor alle læreplanstemaer er dækket ind
• Den pædagogiske praksis og konkrete aktiviteter evalueres løbende på stue- og personalemøder
• Målene i den samlede læreplan evalueres én gang årligt (september/oktober) på henholdsvis personalemøde, bestyrelsesmøde og forældrerådsmøde
Kultur er udtryk for menneskets forståelse og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, at vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder.
Børn har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børn får lov til at udfolde sig og jo flere kulturelle møder, de oplever, desto mere bredspektret bliver også deres opfattelse af verden, andre mennesker samt deres egne muligheder og potentialer.
Når børn f.eks. tegner og maler, udtrykker de tanker og følelser og sætter sig spor i verden. Oplevelser af kunst og kultur inspirerer børn, udvikler deres kreativitet og evne til selv at skabe noget nyt.
Når børnene præsenteres for andre udtryksformer og kulturer (har udsyn), udvikles de til hele, nysgerrige og tolerante mennesker med indsigt og forståelse for, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige.
Vi tror på, at børn på den måde bliver bevidste om, at verden og livet er fantastisk og langt større end dem selv.
• At børnene får indblik i de danske traditioner
• At børnene bliver præsenteret for og får lov til selv at møde og afprøve forskellige kulturelle og kunstneriske udtryksformer
• I den pædagogiske planlægning sikrer vi, at vi laver varierede aktiviteter.
• Vi lærer børnene om de danske traditioner f.eks. jul, fastelavn og påske
• Vi er åbne overfor børns nysgerrighed og hjælper dem med at finde svar
• Vi er åbne overfor de forskellige værdier og kulturelle traditioner, børnene har med hjemmefra
• Vi er åbne og anerkendende overfor andre kulturer
• Vi vil overfor forældrene annoncere kulturelle arrangementer i området (børns møde med kunsten, børnegudstjenester, juletræsfest og idrætsweekend mm.), og hvis arrangementerne ligger i SøLøVens åbningstid, deltager vi med børnene i disse arrangementer, hvis det er muligt
• Vi tager på udflugter, der giver nye indtryk. Det kan være til biograf, teater, bibliotek og forskellige kunstneriske arrangementer
• Vi holder samling, hvor vi læser højt, synger og laver sanglege
• Vi deltager i morgensamling på skolen
• Vi fejrer de danske højtider som f.eks. jul, fastelavn og påske, og vi holder ved danske traditioner som at holde børnenes fødselsdage
• Vi synger de almindelige og kendte børnesange med og for børnene og giver dem kendskab til brugen af forskellige musikinstrumenter
• Vi lader børnene udforske brugen af forskellige materialer såsom maling, ler og genbrugsting, der kan udfordre deres kreativitet og fantasi
• Vi har emner om andre lande og kulturer. Blandt andet har vi i børnehaven tidligere haft fokus på Cuba, fordi to af børnenes familie stammede fra Cuba
• Vi vil sørge for, at der er litteratur til rådighed, som giver børnene en naturlig lyst til at læse og fordybe sig i bøger og herigennem få viden om den verden, de lever i
• Whiteboardtavler i børnenes garderober – her skrives dagens aktiviteter og fokusområder
• Facebook-opslag – her dokumenterer vi gennem billeder og tekst hverdagens aktiviteter og fokusområder
• Ved projekter/temaer ophænges plancher, foto, læreplanstekst og evt. udstilling af børnenes produkter
• Billeder/collage i børnenes mapper
• Forældresamtaler – her følges op på det enkelte barns udvikling igennem barnets handleplan, hvor alle læreplanstemaer er dækket ind
• Den pædagogiske praksis og konkrete aktiviteter evalueres løbende på stue- og personalemøder
• Målene i den samlede læreplan evalueres én gang årligt (september/oktober) på henholdsvis personalemøde, bestyrelsesmøde og forældrerådsmøde
Nogle børn har af fysiske eller psykiske grunde behov for på nogle områder at blive taget særligt hensyn til. Det er vigtigt, at disse børn bliver observeret og udredt, så vi sammen med forældre og andre professionelle inden for børneområdet kan tilgodese deres behov og støtte dem i deres udvikling. Disse børns udvikling og læring skal, ligesom andre børns, konstant udbygges og udvides indenfor nærmeste udviklingszone.
Til børn med særlige behov forsøger vi at skabe rum til ekstra indsats, så der er mulighed for at arbejde med et enkelt barn eller en mindre gruppe for at få de bedste muligheder til at støtte og udvikle barnet.
Vi bestræber os på, at fælles aktiviteter bliver planlagt, så alle børn inkluderes i fællesskabet.
Det er vigtigt for os, at livet lykkes for alle børn, uanset hvilke forudsætninger de har.
• Alle børn får mulighed for at udvikle sig optimalt med de ressourcer vedkommende besidder
• Vi er bevidste om at spotte børn med særlige behov, så vi kan hjælpe dem så tidligt som muligt
• Kollegialt deler vi viden og bekymringer og forsøger at lave en strategi, og hvis det er nødvendigt, henter vi hjælp fra PPR eller andre rådgivningsinstanser
• Vi har en anerkendende tilgang til barnet og familien
• Vi har et tæt samarbejde med forældrene
• Vi har fokus på barnets ressourcer og styrker som kommende udviklingsmuligheder
• Vi planlægger aktiviteter med udgangspunkt i den børnegruppe, der er i institutionen
• Vi har dagligt fokus på børn med særlige behov
• Vi prioriterer at arbejde i mindre grupper, hvis dette er optimalt
• Vi forbereder børnene på hverdagen, hvor vi skaber genkendelighed og rutiner med f.eks. piktogrammer, hvis dette skønnes optimalt
• Vi laver observationer, udarbejder handlingsplaner og følger op på disse
• Vi evaluerer løbende på stue- og personalemøder, hvor der følges op på det enkelte barns udvikling igennem barnets handlingsplan
